
Her kan du finde guides til at finde den bedste løsning for dig.









Her kan du finde guides til at finde den bedste løsning for dig.
Når du vælger stolper til dit solsejl, er det vigtigt at tage højde for, hvordan og hvor de skal bruges:
Er løsningen permanent eller sæsonbaseret?
Skal sejlet stå hele året, bør du vælge en stolpe, der kan tåle vind og vejr – gerne i kraftigt materiale. Hvis du tager sejlet ned om vinteren, kan en stolpe med nedstøbningsrør være en praktisk løsning, hvor selve stolpen let kan fjernes og dækkes med låg.
Er der opsyn med området?
I haver, terrasser og private uderum, hvor der er opsyn, kan mindre stolper ofte være tilstrækkelige. I offentlige rum, børnehaver og lignende steder uden opsyn anbefales kraftigere stolper, da de skal kunne modstå højere slid og belastning.


Du kan nemt justere hældningen på dit solsejl – både for at lede regnvand væk, tilpasse dig vindretningen eller skabe bedre skygge.
Med vores glidebeslag til Nordic Post kan du hurtigt ændre højden på sejlet, mens Robiniestolpen giver fleksibilitet via flere monteringspunkter eller skruer.
Fremstillet af robuste materialer som aluminium og robinie-træ, er vores stolper designet til at modstå vind og vejr, hvilket sikrer en lang levetid og minimal vedligeholdelse.


Kun på Nordic Post – En smart og funktionel detalje ved vores Nordic Post-stolper er brugen af nedstøbningsrør.
Det gør det nemt at fjerne stolperne om vinteren – både for at beskytte dem mod det hårde danske vejr og for at undgå, at de står og fylder, når solsejlet ikke er i brug.
Når stolperne er taget op, kan hullet nemt dækkes med et tilhørende dæksel, så det hele fremstår pænt og sikkert indtil næste sæson.
Vil du have mere dybdegående sammenligning, kan du downloade denne PDF, hvor der er endnu mere information.
Sådan placerer du dine stolper til solsejl
Sådan laver du opmåling til solsejl.
Afstanden til monteringspunkter
Hvordan vælger jeg sejl, ud fra monteringspunkter
Nordic Post
Robinie stolpe
Vælg den rigtige stolpe
Vejledning om beton
Hvordan måler jeg op?
Monteringsmuligheder og hældning

En stolpehøjde på ca. 250 cm over terræn passer i langt de fleste tilfælde. Det giver god ståhøjde under sejlet og holder samtidig konstruktionen lav og stabil.
Et vandtæt sejl kræver hældning for at regnvand kan løbe af. Vælg derfor stolper med justerbar højde eller flere øjer til montering, så du nemt kan sænke et hjørne. Bemærk, at du i så fald ikke vil have fuld ståhøjde over hele arealet (med mindre at du øger højden på stolperne).
For at finde det optimale sted til stolpen, holder du sejlet ud indtil det er helt udstrakt. Tjek om sejlet er spændt godt nok ud ved vibe en finger på kantbåndet. Hvis kanten springer tilbage er sejlet spændt fint ud.
Lav en markering af hvor hjørnet af kanten ender. Læg yderligere til 20-30 cm afstand til solsejlet, hvor stolpen placeres, så der er plads til monteringsudstyret og opstramning.
Så er du klar til at grave og støbe stolpen til dit solsejl.
Den bedste løsning til fastgørelse af stolper i jorden, er at støbe dem fast med beton.
For at sikre at der ikke kommer beton i nedstøbningsrøret tapes det tæt. Når du kender den bedste placering for stolpen, graves der et hul i jorden. Det er en fordel at bruge et pælebord eller stolpespade til opgaven. Når hullet er lidt dybere end nedstøbningsrøret, placeres stolpen i hullet, med et hæld bagud så den kompenserer for trækket af solsejlet. Fastgør derefter stolpen med et træskellet.
Fyld hullet med beton og lad det hærde i et par døgn. Så er stolpen klar til brug – god arbejdslyst
Skrå kontra lodret: Hvis en lodret stolpe er underdimentioneret i forhold til sejlets størrelse, brugsmønster, jordforhold, eller betonstøbning – så skal der ikke ret meget til før en stolpe ser “træt ud” fordi den vil læne lidt indad. Hvorimod, den skrå stolpe godt kan tåle at “sætte sig” lidt, og stadig beholde det korrekte udtryk.
Øget stabilitet: En skrå montering giver stolpen en let forøgelse i styrken, der kan forbedre stabiliteten, især under vindbelastning.
Æstetisk udtryk: Den skrå montering tilføjer et moderne og dynamisk udseende til din solsejlsinstallation, hvilket kan forbedre det samlede design af dit udendørsområde.
Du kan sikkert finde det, du søger, på vores FAQ-side med ofte stillede spørgsmål.
Se hvor meget hældning dit solsejl har brug for, ved hjælp af vores hældningsberegner. Bemærk der er kun behov for hældning når det regner.

Udover vores standardsortiment, har vi bred erfaring og viden om mange andre specialløsninger, som oftest kræver en lidt mere dybdegående snak. Fx. som på billedet en firkantet stolpe, eller stolper med knæk for at kunne passe ind hos netop dig.
Du skal være velkommen til at udfylde vores kontakt formular omkring dit projekt, så vi kan vejlede dig i den rigtige retning.
Dog må du være forberedt på, at vi i sæsonen kan have meget lange svartider pga. efterspørgsel.
