Regntæt FLEX

Regntæt FLEX, er et universalt solsejl, som kan bruges til mange forskellige løsninger. Det skiller sig ud fra andre solsejl fordi det ikke er coatet men stadig er vandtæt. Det betyder at materialet er åndbart og derfor er det brugbart både inde, ude, samt i miljøer hvor der periodisk kan være fugtigt, som f.eks. i væksthuse, mv. Materialet er yderst elegant, og kvaliteten føles dejlig når man kigger det efter i sømmene, eller rører ved det. Solsejlet skaber skygge og samtidig lukker det masser af lys igennem. Materialet er vandafvisende, men ikke imprægneret. Det holder helt tæt i de første timer med regn - herefter kan det begynde at dryppe lidt. Dette giver en perfekt mulighed for at forlænge timerne på terrassen.

Sælges kun på specialmål

Vi ved godt at det ikke er optimalt, men på nuværende tidspunkt lagerfører vi ikke dette produkt - til gengæld kan det bestilles på mål, med ned til 14 dages leveringstid.  

Regntæt FLEX

Denne type solsejl er lavet i 200g/m2 vævet polyester og er af god kvalitet, desuden er det UV-beskyttende. 

Det er ikke imprægneret, men er vandafvisende i sig selv, da det er yderst tæt vævet. Netop fordi det ikke er imprægneret er stoffet åndbart og er meget elegant. Det er nemt at håndtere, da materialet er meget fleksibelt, og derfor nemt at stramme korrekt op. 

Solsejlet kan give sig op til 5% i omkredsen, og skal monteres med 20 graders hældning. Sejlet er vandtæt, i hvertfald set med de flestes øjne. Dog kan der forekomme dryp efter at solsejlet er blevet gennemblødt. Solsejlet kan ikke tåle at hænge i mere end 10 meter i sekundet, så skal solsejlet tages ned, da det er meget livligt i vinden.

Ligesom vores andre vandtætte solsejl kan dette heller ikke tåle ophobning af vand. Solsejlet vil så blive trukket skævt, og derefter kan det ikke strammes korrekt op, og det bliver faktisk kun værre med tiden.

Regntæt Flex er et rigtig flot solsejl som fås i hele 6 farver, og kan give noget liv og atmosfære i haven eller på terrassen.