Kontakt os her">

Guide: Sådan måler du op til et specialsyet solsejl

oprettet d.

Guide: Sådan måler du op til et specialsyet solsejl

Når du bestiller et solsejl på mål er det vigtigt at du oplyser de rigtige mål, så sejlet passer perfekt til omgivelserne. I denne guide kan du læse eller se en video om, hvordan du måler op til et specialsyet solsejl:

 

1. Hvor skal sejlet sidde?

Det er vigtigt, at du har monteringspunkterne før du måler op til solsejlet, ellers er der risiko for at det ikke passer, når du opsætter det.

Mange monterer sejlet på eksiterende punkter såsom gavlen på et hus og et eller to punkter på stolper. Andre monterer det fritstående kun på stolper eller på en pergola. Selve sejlet må ikke kunne gnide op af monteringspunkterne, da det vil slide sejlet over tid.

 

2. Målene:

Når du er klar til opmålingen, skal du tage højde for følgende:

Vi skal bruge de præcise mål for selve sejlet - også kaldet de 'stramme mål'. 

Mål fra monteringspunkt til monteringspunkt og fratræk minimum 20-30 cm, så der er plads til monteringsudstyret - som illustreret med de røde steger ovenfor.

Man kan vælge at lave opmålingen med monteringsudstyret og trække en snor gennem gennem det. Se billedet nedenfor. 

 

 

 

På billedet er alt monteringsudstyret opsat, for at få de præcise mål for hvor stor solsejlet skal være. På den måde får man det mest præcise resultat af opmåling, der har givet et optimalt resultat. 

 

Har solsejlet en udformning udover det sædvanelige - f.eks. en spidsvinklet trapez - har vi behov for at kende et kontrolmål. Det er en vinkel eller et krydsmål, så sejlet syes korrekt. 

 

3. Lav en skitse

Vi anbefaler, at du lave en primitiv skitse af sejlet set ovenfra, for at holde styr på dine mål. Når du er tilfreds med opmålingen, taster du den enten ind på vores beregner og bestiller det - eller tager et billede af den og sender målene direkte til os. Ud fra de mål vi modtager, bliver altid produceret med de hjørne-ringe, som bliver syet ind i solsejlet. 

 

4. Brug vores beregner til at find pris og bestille direkte på hjemmesiden

I de fleste tilfælde kan et skræddersyet solsejl bestilles direkte på vores hjemmeside. I denne video gennemgang kan du se hvor let det er at gennemfører et køb via webshoppen. Hvis du skulle få brug for vejledning alligevel, står vi altid klar :)  

 

Skal vi måle op for dig?

Ønsker du at vi laver opmålingen for dig, kan vi sagtens gøre det. Vores service er landsdækkende og kan tilvælges som totalenterprise. Læs mere om vores services her


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar